Tales of That City

Læserbrev - til kamp mod atom-facisterne!

Borgere i Korsbæk!

Det nye firma G-Tech og deres Center for Energi er ikke de engle de påstår at være! Allerede vores forældres generation sagde “Atomkraft – Nej Tak!” Alligevel prøver dette multinationale selskab – endda med Borgmesteren i ryggen – nu at indføre atomkraft her i vores by ad bagvejen. Selv om de påstår, at deres fusionskraft er åh så sikker, så har vi jo set Verden rundt med Fukushima og Chernobyl at det ikke er sikkert!
Derfor vil vi fra Unge Aktivister opfordre byens borgere til at møde talstærkt op, så vi kan blokere disse miljøsvin og få dem til at tage deres atom-skidt tilbage til Amerika hvor det kom fra. Støt op!

Ole Wolff, Unge Aktivister

Redaktionen, Korsbæk Tidende: Vi har efterfølgende fået en udtalelse fra Politimester Oluf Severinsen: “Vi er klar!” Vi vil selvfølgelig dække begivenhederne.

View
Moderat Fysisk Stress

Korsbæks beskyttere havde sporet den mystiske Svante Rørmøller til hans skjulested i Undergrunden, assisteret af Eriks magi.

Her stødte de dog sammen med hans beskyttere: de tre lejesoldater fra Det Blødende Brændemærkes Orden. De næste minutter var den resulterende larm og kaos ud over al beskrivelse: Vilde slag blev langet ud, skud blev løsnet, forbandelser kastet og flugt blev forsøgt; men i sidste ende var vore Helte i stand til at gøre både Åndemaner og Lejesoldater til deres fanger.

Svante Rørmøllers sande identitet blev bragt for en dag, nogen tid efter: Professor Guillermo Fabio, et forhenværende medlem af den organisation for hvem Thomas arbejder, men som havde vendt sig til forbudt Sort Magi efter han forlod Ordenen.
Da Rørmøller/Fabio var dødeligt såret efter sammenstødet blev han bragt på hospitalet, og man var enige om at han skulle afhøres før han blev overdraget til troldmændenes Hvide Råd. Men alligevel forsvandt han snart efter fra hospitalet, og sygeplejerskerne kunne fortælle at han var blevet besøgt af to bryske udlændinge: en løjerlig lille mand med briller og statuesque blondine.

Med sortekunstnerens praksis forstyrret og forhindret blev Lejesoldaterne givet frit lejde til at forlade byen i bytte for deres løfte om aldrig at vende tilbage. De forlod kort efter Korsbæk ombord på et skib med Ra’s Øje malet på stævnen.

View
Sikh'e en Ballade
Det Blødende Brændemærkes Broderskab

Thomas blev kaldt ud af timen af sine hemmelige arbejdsgivere: der var nemlig tre skurkagtige Sikhiske mænd på vej med toget. De skulle tilhøre Det Blødende Brændmærkes Broderskab, og være farlige terrorister og lejesoldater.

Thomas mønstrede så mange af sine venner som han kunne, og det viste sig ret let at holde øje med de tre gutter – ikke alene var de meget nemme at genkende med deres turbaner, men Michala afledte deres opmærksomhed med sin Tilstedeværelse og sine farverige klæder.

Overvågningen viste at de tre ville overnatte på Postgården og benytte sig af den udemærkede restaurant dér.

Det viste sig dog til sidst mere praktisk at bryde ind i de herrers værelse, hvor man berøvede dem penge, religiøse tekster og nogle rituelle genstande af stor affektionsværdi.
Alle disse ting blev sent om natten brændt og på anden vis ødelagt ikke langt fra Sankt Andreas Samfund for Oplysning og Frihed

De tre lejesoldater var dog ikke at finde dagen efter, da de ellers skulle mødes med deres arbejdsgiver en “Svante Rørmøller” – de var som sunket i jorden, og havde efterladt alt deres tiloversblivende rejsegods.

Research ind i Svante Rørmøller, lektor i Filologi, antydede at han måtte være en troldmand – hans online tilstedeværelse var meget nødtørftig. Ligeledes var hans låne-lejlighed på Kampus blevet forladt for en uge siden, og viste tegn på at være blevet Hexet fra tid til anden.

Devinderpal Singh, lederen af Broderskabet, opsøgte dog Michala med henblik på at sikre sig at deres nærvær ikke var en fornærmelse mod hende som magthaver – og for at bede om hendes hjælp udi at undgå ligende interesse konflikter i fremtiden.

View
Skovens Skumrings Ritualer

Gennem vinter, forår og sommer har Rune tre gange fundet et rystende syn i Lystskoven:

I en lysning ude af syne fra stierne, var en kreds af affaldsposer ophængt i træernes grene. I poserne fandtes kødstykker og vandigt blod. Første gang var det en blanding af kaniner og en lille hund, men efterfølgende har det kun været kanin-kød.

Tredje gang fandt han også stedet hvor kaninerne var blevet slagtet og skindet – en træstub med mange hug-mærker og masser af blod og stumper.
Men denne gang fandt han også noget mere – i midten af kredsen var en pøl af noget olie-lignende.

Han indså ligeledes at nogen spionerede på ham, og uden at lade observatøren slippe bort kastede han sig over ham – men det viste sig at være et ujordisk væsen: en golem eller andet construct gjort af forskellige olieprodukter: kød af hård gummi, blod af petroleum, hår af optisk fiber, knogler af plastic.
I troldeskikkelse kunne Rune dog godt måle sig med det bizarre væsen.

Siden opsatte han vildtkameraer for at overvåge kredsen af blodsække.
Og snart gav forsøget pote: en gruppe på tre unge havde forsamlet sig der, og da han overrumplede dem forsøgte de at stikke af – han fangede den ene, og tog hans “Nød Machete” fra ham, men først da Rune viste ham sit sande ansigt indrømmede knøsen sin medskyldighed og lovede at han og hans venner ville finde et bedre sted at begå deres ugerninger.

Sent den aften var en utydelige og grynet video blevet uploadet til youtube, af Rune der skifter skikkelse fra mand til trold. Vinklen antyder at den var optaget af en af de to unge som undslap hans vrede.

View
På Visit i Fodums Storhedstid

Jætten Gorm skyldte Kong Christian IV en tjeneste, og bad os om at hjælpe ham med at betale den tilbage.

Kongens førstefødte var forsvundet, og hans rige blev tillige plaget af en ækel drage.

Vi besøgte Christian Rex i Dronning Natsols embede, og gjorde os mange nye venskaber ved hans hof.

Man forsøgte at snigmyrde Michala på nedrig viis, og Vinter sendte sine agenter efter os på grund af en misforståelse. Men mod og diplomati stod mål med alle de nederdrægtigheder man forsøgte at sætte os i vejen.

Det viste sig at Dragen var prinsen forhekset, og Den Snu Klinge gjorde god tjeneste i at befri ham fra trolddommen.

Gorm står i taknemmelighedsgæld til Tusmørkehoffet for vores hjælp.

View
Troldevind

Fra Michala Wald’s memoir:

Da vi kommer ud regner det og tordner. Der er noget galt med regnvejret, siger Erik. Vi debaterer om vi skal tale med
barejerne om de kan fortælle os noget om dæmonen (Sanuras ide) eller planlægge et angreb på værkstedet. I det samme
imploderer en varevogn i nærheden og vinden suges ind i ‘hullet’ og vi må holde fast i hvad vi kan for ikke at blive blæst
derhen. Vinden holder op og der står noget tentakel monster agtigt, det gør ondt i øjnene at se på. Rune går hen og prøver
at tale venligt med den, Sanura skifter form og angriber den, 4-datter gemmer sig bag Sanura. Sanura kradser i dæmonen,
Rune griber fat i ham og smidder ham ned på jorden og Erik zapper den et par gange med lyn. Jeg skærer i den med min
snu klinge og det gør ikke længere ondt at se på den. Fordi Rune tager noget skade for nr. 2 lyn så eksploderer den i en
lugt af rådden, stegt fisk og stegt trold. Den bliver til ektoplasma efterhånden. 4-datter spotter en gennemsigtig figur
der kigger på lidt væk.
Sanura spiser en masse rå kebab og vi tager til Kayan Dayak og lapper trold i badekar og kommer os. Jeg deler en joint
med Tante Åge. Vi kører til værkstedet. Sanura og 4-datter sniger sig ind og finder bedøvede vagter. Resten af os bliver
hentet, Erik hopper op på en silo ved siden af som backup. Vi kommer ned i kælderen og vælter ind til 4 personer. En
hærde-bred dame, østtysk fribryder stil der ser ud som om hun keder sig. En ældre dame og en mand med sort skæg og en der
sidder og en der sover i et hjørne.
Sanura angriber den ældre dame, Rune tager fat i manden med det sorte skæg, der havde prøvet at overtale hende til at
prøve at myrde os, 4-datter prøver at intimidere dem og sige at hun synes de skulle køre ud af byen. Jeg går ubemærket om
bag manden med det sorte skæg. Fribryderdamen bliver til en crinos varulv og angriber Sanura.

Kenneth, ham med det sorte skæg, prøver at death curse Rune som udstødt. Den virker og gør at Rune ikke har kontrol over
sin troldeform og kan skifte form ufrivilligt når han bliver vred.

Herbert får Eva Frydenlund til at forsvinde. Han er nu næstkommanderende for ulvene. Stormvejret holder ikke op de næste
dage. Det føles som om der er mere ubalance i byen, synes jeg.

Major milestone!

View
Hassans Marked Lukker
Købmandsforretningen lukkede pludseligt i sidste uge

Til kundernes store overraskelse åbnede Hassans Marked ikke i dag. Forretningen, der ellers næsten altid er åben, holdt ganske usædvanligt lukket hele weekenden, da de skulle gøre status. Nu er ejendommen tilsyneladende blevet solgt til G-Tech – en engelsk-baseret virksomhed, der gør sig i produktion og salg af højteknologiske gadgets. Senest er de blevet kendt for at have lanceret en “hjernestimulator” – et pandebånd, der sender strøm igennem hjernene og øger ens reaktionshastighed og indlæringsevne. Hvad G-Tech skal med ejendommen vides ikke, men det forlyder, at de ønsker at rive ejendommen ned og opføre en moderne kontorbygning. Det har imidlertid ikke været muligt at få en kommentar fra G-tech, hverken fra deres kontor i København eller fra moderorganisationen Goliat. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Hassan selv eller hans ansatte, der tlisyneladende alle er rejst til udlandet efter salget af butikken.

View
Korsbæk Dagene

Igen i år byder vi velkommen til

KORSBÆK DAGENE

23/5 – 2/6 2014

I denne forbindelse vil der være hygge i Algade og ved Postgaarden (bemærk omlægning af busserne 2, 7 og 13 der i stedet kører af Vajsenstræde). Vores lokale caféer og restauranter flytter ud på gaden, og der vil være folkedans på Postpladsen foran Postgaarden.

I år får vi også besøg af Cirkus Baldoni, der vil optræde på Poul Kristensens Plads.

Overskudet fra årets Korsbæk Dage går denne gang til Kirkens Korshær.

View
Sygeplejerske fundet død under mystiske omstændigheder
Af: Journalist Erik Morentzen

Af: Journalist Erik Morentzen

Her til morgen blev en sygeplejerske fra Korsbæk Sygehus fundet død det gamle bunkeranlæg i hospitalets have.

Politiet vil ikke udelukke, at der er tale om en forbrydelse, og vil meget gerne høre fra vidner der måtte have været i haven i nærheden af den gamle kommandobunker mellem 20 og 23 i går aftes.

Politiet vil især gerne tale med en yngre mand med såkaldt Van Dyke skæg der er blevet set nær stranden i går ved 21:30 tiden. Manden beskrives som “pæredansk” og var iklædt mørke bukser og en mørk striktrøje samt muligvis brune støvler. Manden eller folk der måtte have set ham bedes henvende sig til Korsbæk Politi.

Identiteten af sygeplejersken holdes indtil videre skjult af hensyn til familien og den videre efterforskning.

13:15 Update:

Politiet og retsmedicineren har fastslået, at kvinden ikke selv er faldet ned i bunkergraven. Bl.a. ser det ud til, at hun må være flyttet efter sin død. Politiet har endnu ikke fundet dødsårsagen eller -stedet.

Man vil også gerne tale med ejeren af en sort læderhandske (herre) med initialerne “G. S. S.” broderet på indersiden af åbningen. Handsken blev fundet ved siden af afdøde.

21:15 Update:

Korsbæk Tidende har netop erfaret, at der er tale om Sygeplejerske Liiselotte Göranson fra skadestuen på Korsbæk Sygehus

View
Cyklist kørt ned af flugtbillist. Mulig intensivering af konflikten mellem rockerne og Onur
Fredag aften mistede en ung mand fra Vedsløse livet da han blev kørt ned af en flugtbillist.

Af: Journalist Per Samuelsen
En mandlig cyklist mistede fredag aften livet, da han blev påkørt nord for Dalsvej

Politiet fik besked om trafikulykken klokken 20.42.

- Det er en cyklist, der bliver påkørt af en flugtbilist, fortæller vagtchef Henrik Mørk. Han fortæller, at den unge mand var et kendt medlem af Onur.

Kilder fra politiet fortæller, at man tidligt i morges fandt en udbrændt bil i friskoven. Politiet er ved at undersøge bilvraget for spor men behandler lige nu sagen som en mordag. Det ser ud til, at dette er en intensivering af konflikten mellem Udgård’s Grå Ulve og Onur.

View

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.